Aktiviteter året rundt - for enhver smag og enhver alder
ons. 14. jul.
|Ringsted
SommerSjov - Kalles Store Trommeshow
Arrangementet er gratis og kræver ikke adgangsbillet. Når Kalles Store Trommeshow kommer til byen vil man kunne opleve sådan ca. ALLE musikalske stilarter, der bliver spillet på nye musikinstrumenter.


Tid & sted
14. jul. 2021 11.00
Ringsted, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted, Danmark
Om eventet
Traditionen tro byder vi på forestillinger hver onsdag i juli måned.
Forestillingerne foregår i år på Plænen foran Sct. Bendts Kirke ved Valdemar scenen.
Det er gratis og der er ingen tilmelding.
Kalle er bl.a. kendt fra Ramasjang serien: Kalles Danmarkstour.
Når Kalles Store Trommeshow kommer til byen vil man kunne opleve sådan ca. ALLE musikalske stilarter, der bliver spillet på nye musikinstrumenter, såsom: Balloner, sprøjtefløjte, samurai sværd og grise. Man kommer også til at møde ’vinkelsliberen Villy’, ’boremaskinen Boris’ og ’Bente Ballonrina’.
Kalles trommemusik går lige i kroppen og lige i hjertet. De fleste må danse, klappe og råbe når de er til koncert med Kalle, for det kan han bare ikke selv lade være med.
Publikum får lov til at bestemme hvad Kalle skal spille, og bliver en del af koncerten.
Han har derudover sat sig for at bevise at han er verdens allerhurtigste trommeslager ved, at slå rekorden for flest slag på 30 sekunder. (Dog ingen heltegerning uden at publikum også kommer til at høre verdens allerdårligste vits.)
Kalle Mathiesen er uddannet trommeslager ved Rytmisk Musikkonservatorium og har skabt sit one man show ud fra devisen, at ”Der er musik i alt og alt er musik”