Aktiviteter året rundt - for enhver smag og enhver alder
lør. 19. jun.
|Valdemar scenen
Sæsonafslutning Ringsted Musik & Kulturskole
Arrangementet er gratis og kræver ikke adgangsbillet. Det bliver festligt, når Ringsted Musik & Kulturskole holder sæsonafslutning


Tid & sted
19. jun. 2021 10.30 – 13.30
Valdemar scenen, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted, Danmark
Om eventet
På trods af en sæson med undervisning bag skærmene har Ringsted Musik & Kulturskole valgt at afholde Sæsonafslutning lørdag den 19.juni kl. 10.30 – 13.30 på scenen foran Sct. Bendts Kirke.
Alle bands, kor og orkester har ikke haft mulighed for at øve ret længe pga. alle restriktionerne, men alligevel satser skolen stort på at få sammensat et godt program med en bred vifte af musik.
Skolen stiller op med alle de sammenspilshold der kan nå at får et repertoire på plads, og skolens lærere vil gå på scenen i forskellige konstellationer. De lærerorkestre der i anledning af Ringsted Børnefestival 2021 har været rund på alle kommunens skoler og spille koncerter i skolegårdene vil gentage deres program, og man har samlet et stort orkester bestående af alle lærerne der vil give en forsmag på næste åres Alsangskoncerter.
Under nedlukningen har Musik & Kulturskolen produceret en del musikvideoer der har været lagt ud på Facebook og YouTube, og fra storskærmen på scenen vil der vises highlights fra disse produktioner.
Så det skal nok blive en festlig Sæsonafslutning på Ringsted Torv hvor der er taget alle forholdsregler ift. Covid 19.
Alle er velkomne og der er fri entre.