top of page

tors. 08. jul.

|

Valdemar scenen

RUF Præsenterer: Aksglæde med Pauline som opvarmning

RUF præsenterer AKSGLÆDE på Valdemar scenen. Som opvarmning præsenteres Pauline med sin debutsingle 'Ny og Næ'.

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
RUF Præsenterer: Aksglæde med Pauline som opvarmning
RUF Præsenterer: Aksglæde med Pauline som opvarmning

Tid & sted

08. jul. 2021 20.00

Valdemar scenen, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted, Danmark

Om eventet

• AKSGLÆDE •

Aksglæde skriver popmusik, der er bittersød med relaterbare tekster. Han debuterede i 2016 med sin selvudgivne EP ‘Aksglæde’. Sidenhen har han demonstreret sine formidable sangskriverier i både radio, på tv og på festivaler landet over. Aksglæde har vundet indpas i både lytternes og anmeldernes hjerter. Som Aksglæde selv formulerer det:

‘Jeg leverer små digtsamlinger, som man kan danse til. Poesi og historier, som tager udgangspunkt i mine egne oplevelser. Jeg tror, at mange føler sig fremmedgjorte over for egne følelser. Her tror jeg, at sangskrivere og sange kan hjælpe folket med at connecte med deres følelser. Musikken og poesien kan belyse vores liv på andre måder, end videnskab og andre kunstformer kan. Måske kan man sige, at vi sangskrivere maler billeder af det, vi allerede vidste, men ikke havde set.’

Det er ikke uden grund, at Aksglæde gang på gang møder ros fra anmelderland. Når han spiller live, er det altid med sit faste band bestående af nogle af landets dygtigste nye musikere. Du kan forvente knivskarp musikalitet og pop fra en farverig palette, når Aksglæde spiller op til dans.

• PAULINE •

Nogle gange så kommer der en musiker ind af døren og slår benene væk under en og rammer en direkte i hjertekulen med sin sang. Sådan er det med Pauline og hendes debutsingle ”Ny Og Næ”.

24 årige Pauline er et totalt ubeskrevet blad som gennem det meste af sit liv har gået og skrevet små digte og leget med ord. For ikke så længe siden teamede hun op med producerne Ole Brodersen Meyer( som bl.a. stod bag Jungs debutalbum) og Søren Lausen Henriksen og gik i gang med at skrive sange og det samarbejde har nu udmøntet sig i debut singlen "Ny Og Næ".

En sang der bedst kan beskrives som en storladent sfærisk blanding af spillet og programmeret musik. Lyden af dansk musik med et moderne pop/indie tvist.

Pauline siger selv om sangen : ”Jeg synes det kan være svært at beskrive ting, man selv har lavet uden at det ender med at lyde som at man er i færd med at tale sig selv op i en jobbeskrivelse, men hvis jeg skal prøve, vil jeg sige at Ny og Næ måske kan kaldes lidt et vredt udbrud. En sang, der ikke holder igen med at skråle en iboende frustration ud af kroppen. Derudover håber jeg, at det er tydeligt at sangen er født af ægte følelser, der er blevet kogt ned og ikke, som det til tider sker, imiterede følelser, der er blevet blæst op. "

Del denne begivenhed

bottom of page