Aktiviteter året rundt - for enhver smag og enhver alder
lør. 18. dec.
|Ringsted Vindmølle
Jul og nisser i Ringsted Vindmølle
Tag familien med på besøg i møllen. Morten ”møller” kender sine nisser og er god ved dem. Det har andre nisser hørt og derfor flytter nye ind hvert år. Selv om genkendelsens glæde er stor omkring juletid er der også nyt at se på i møllens nisserier.


Tid & sted
18. dec. 2021 10.00 – 14.00
Ringsted Vindmølle, Køgevej 37, 4100 Ringsted, Danmark
Om eventet
Traditionen tro er nisserne i Ringsted Vindmølle igen i år dukket frem til 1. december, og der er mange af dem.
Tag familien med på besøg i møllen. Morten ”møller” kender sine nisser og er god ved dem. Det har andre nisser hørt og derfor flytter nye ind hvert år. Selv om genkendelsens glæde er stor omkring juletid er der også nyt at se på i møllens nisserier.
Der dufter af mel og gamle dage i Ringsted Vindmølle. Møllenisserne har travlt med at hjælpe mølleren her op til jul, for alle de glade familier vil jo købe mel med hjem til julekagerne.
Det ligner en hel julekalender med alle de nisser, melsække, stenkværnene og møllevingerne. For de små er det en særlig herlig oplevelse at bestige de smalle, slidte trin på trapperne, hvor generationer af møllere har sat deres fødder.
Inde på museet kan I prøve kræfter med at grutte eller male jeres eget mel i børnehjørnet. I skal blot bede om lidt gratis korn i receptionen. Det hjemmelavede mel kan sagtens bruges i jeres eget bagværk, hvis I skal julebage hjemme.
Museet er julepyntet og museumsbutikken har et fint udvalg af kalendergaver, julegaver og værtindegaver og sælger også varme drikke, I kan nyde i cafeen.
Entré 30 kroner. Samlet entré til Ringsted Museum og Ringsted Vindmølle.